20 Mg Hydrokortison fra Orifarm (tidligere Takeda) er i restordre og vil være det et stykke tid.
Addison patienter vil derfor i stedet få udleveret Orion 10 mg hydrokortisontabletter.
Der er nogle få addisonpatienter, der ikke fungerer på 10 mg Orion tabletter, og til dem har Lægemiddelstyrelsen følgende besked:
Hvis et lægemiddel er i restordre på det danske marked, og der ikke er et markedsført alternativ, som har den ønskede effekt, vil det i de fleste tilfælde være muligt for den afdeling, der ordinerer lægemidlet, at søge om en udleveringstilladelse.
Med en udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen bliver det muligt for lægen at ordinere en pakning, der ikke er dansk.
Man kan evt. opfordre afdelingen til i dialog med hospitalsapoteket at undersøge muligheden for udleveringstilladelse , se også https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/udleveringstilladelser/mennesker/