Region H fuldmagt

Fuldmagt Akutberedskabet Region H

Når man har Addison og bliver akut syg, er det vigtigt, man får den rette hjælp hurtigst muligt. Hvis man har behov for at ringe efter akut hjælp, kan det være afgørende, at akutpersonalet får information om, at man har Addison, så de kan hjælpe på den rette måde.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden og Addison Foreningen i Danmark har derfor samarbejdet om en løsning, der muliggør, at oplysningen om, at man har Addison kommer tydeligt frem til det sundhedspersonale, som skal behandle den akutte tilstand.

Hvis du ønsker, at oplysningen om, at du har Addison, skal være tilgængelig, når du i Region Hovedstaden ringer 112 eller 1813, skal du udfylde og underskrive samtykkeerklæringen, som du kan downloade her fra Addison Foreningens hjemmeside.

Send den herefter på mail til akutberedskabet@regionh.dk eller med posten til: Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet, Telegrafvej 5, opgang 2, 3. sal, 2750 Ballerup.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden vil tilføje oplysningen til dit CPR-nr., når du har sendt en samtykkeerklæring til dem. Når du ringer 112 eller 1813, vil det herefter fremgå af et computerskærmbillede hos Region Hovedstadens Akutberedskab, at du har Addison. På den måde kan de bedre sikre, at du får den rette hjælp så hurtigt som muligt.

Fuldmagten kan findes på medlemssiden